Tag Archives: Danmark

Sara Blædel

Sara Blædel 500_pix
Sara Blædel

Sara Blædel

Mest kendt for sin krimier om kriminalassistent Louise Rick og journalist Camilla Lind.


Pigen under træet

Louise Rick 10
(2019)
(Udkommer 15. november 2019)

Sara Blædel | Pigen under træet
Sara Blædel | Pigen under træet

“På Bornholm findes liget af skolepigen Susan, der forsvandt sporløst under en lejrskoletur i 1995. Liget har ligget gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et myldrende dække af insekter. Camilla Lind er tilbage på kriminalredaktionen på Morgenavisen og insisterer på at optrevle, hvad der egentlig skete, dengang Susan forsvandt. Da Camilla opsøger Susans gamle klassekammerat, Pia, for at få mere at vide, finder hun en familie knuget af sorg, fordi Pia samme morgen er gået i Dyndet og har druknet sig.

Louise Rick er på orlov fra sit job i Drabsafdelingen og er i utide blevet kaldt hjem fra sin jordomrejse, efter hendes bror har forsøgt at begå selvmord. Han er sønderknust, fordi hans kone, Trine, igen har forladt ham og deres to små børn. Louise prøver at hjælpe sin bror med at finde Trine, som ikke har givet lyd fra sig, siden hun forlod hjemmet. I sin søgen blandt Trines ting finder Louise et gammelt klassebillede, og det går op for hende, at Trine i sin tid gik i klasse med Susan og Pia og var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt…”

Politikens Forlag


Den tredje søster

Ilka 3
(2018)

Sara Blædel Den tredje søster
Sara Blædel Den tredje søster

” Det brutale overfald på Artie har fået Søster til at komme med afsløringer, der vender op og ned på alt. Derfor lukker Ilka bedemandsforretningen og kører sydpå i håbet om omsider at finde sandheden om sin far. 

Tredje og sidste bind i trilogien om bedemandsdatteren Ilkas jagt på sandheden om den far, der forlod hende, da hun var syv år, og aldrig lod høre fra sig.   “

Forlaget People´s Press


Ilkas arv

Ilka 2
(2017)

Sara Blædel | Ilkas arv
Sara Blædel | Ilkas arv

” Ilka er tilbage i dette andet bind i trilogien om Bedemandens datter. Hun er blevet i den amerikanske by Racine og pludselig åbenbarer en virkelighed sig, som ikke alene gør Ilka meget klogere på sin far, men måske også på sig selv. Men sandheden er ikke ufarlig.

Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin afdøde far. Han forlod hende og moren for 33 år siden og lod aldrig høre fra sig, og nu vil Ilka vide hvorfor.

Men det er ikke så let at finde ud af. For bedemandsforretningen er på falittens rand, faren har en ny familie, der ikke vil vide af hende, og ingen vil tilsyneladende besvare hendes mange spørgsmål. Til sidst har Ilka mest lyst til at dreje nøglen om og rejse hjem.

Men så finder hun et brev, der tyder på, at faren har været udsat for pengeafpresning, og da hun borer i det, kommer sandheden langsomt for en dag. En sandhed, der er helt anderledes og meget frygteligere, end Ilka har kunnet forestille sig.

Ilkas arv er andet bind i Sara Blædels trilogi om bedemandsdatteren Ilka og hendes jagt på sandheden om sin far. Første bind, Bedemandens datter, udkom i 2016. “


Forlaget People´s Press


Bedemandens Datter

IIka 1
(2016)

Bedemandens datter
Bedemandens datter – Sara Blædel

” Da Ilka får at vide, at hendes far er død i USA, og at hun er nævnt i hans testamente, kommer det som noget af en overraskelse. For Ilka og moren har intet hørt til ham, siden han forlod dem, da Ilka var syv, og det er efterhånden 33 år siden.

Men savnet af faren har i alle årene siddet dybt i Ilka, så hun beslutter at rejse derover. Ikke fordi hun interesserer sig for arven, men nu vil hun have nogle svar. Hvorfor rejste han og lod aldrig høre fra sig? Hvordan har hans liv været? Og hvem var han egentlig?

Det bliver bare ikke så let. For ikke blot har faren en ny og meget lidt imødekommende familie, men meget tyder på, at han også har haft en masse at skjule. Ingen har imidlertid lyst til at fortælle Ilka, hvad de ved, og i stedet havner hun i en situation, hvor hun risikerer at hæfte for noget, hun aldrig kommer fri af igen. “

Forlaget People´s Press


Kvinden de meldte savnet

Louise Rick 9
(2014)

kvinden-de-meldte-savnet
Kvinden de meldte savnet – Sara Blædel

” Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig, at hun er dansk og i 18 år har stået på politiets liste over savnede.

Engelsk politi har ingen spor efter gerningsmanden og leder i stedet efter et motiv til drabet. Derfor beder de Louise Rick fra Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi finde ud af, hvorfor en række danskere har indsat store beløb på kvindens bankkonto.

Det fører efterforskningen i en retning, der er lige så uventet, som den er kontroversiel. Og samtidig sættes Louises forhold til makkeren Eik på en alvorlig prøve. “

Forlaget People´s Press


Dødesporet

Louise Rick 8
(2013)

Dodesporet1
Dødesporet – Sara Blædel

” Dødesporet er en næsten tilgroet sti i en skov tæt ved Roskilde. Her kørte man i gammel tid de døende ud til den store offer-eg for at ofre lidt af deres blod til guderne. Håbet var, at de så ville blive taget godt imod hinsides. Nu er der noget, som tyder på, at der igen er trafik i Dødesporet. Det opdager Louise Rick – chef for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi – da hun skal finde en forsvundet dreng, som gemmer sig i netop denne skov tæt ved hendes barndomsby.

Efterforskningen afdækker nogle mørke sider ved lokalsamfundet, og for Louise bliver det samtidig anledning til et endeligt opgør med fortiden. “

Forlaget People´s Press


De glemte piger

Louise Rick 7
(2011)

deglemtepiger
De glemte piger – Sara Blædel

” I en skov tæt på hvalsø finder en skovarbejder liget af en kvinde, men hvem er hun? Ifølge retsmedicinerne har hun ligget i skoven et døgns tid, og et stort ar over den ene side af ansigtet burde gøre det nemt at identificere hende. Men ingen har meldt hende savnet, og hun matcher heller ikke nogen på politiets liste over efterlyste personer.

Efter fire dage er kriminalassistent Louise Rick – nu leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste – stadig på bar bund. Først da hun beslutter at offentliggøre et foto af kvinden, får hun et spor at gå efter: En ældre dame mener, at det må være Lisemette, som hun for mange år siden passede på en af Åndssvageforsorgens institutioner.

Men da Louise opsøger den nu nedlagte institution for at tjekke journalerne, venter der hende en overraskelse. For fortiden viser sig at have en uventet forbindelse til nutiden, og Louise får travlt med at optrevle, hvad der er sket, før det er for sent.

Opklaringsarbejdet ripper op i gamle sår – også for Louise, der konfronteres med begivenheder, hun har gjort alt for at glemme. “

Forlaget People´s Press


Dødsenglen

Louise Rick 6
(2010)

dodsenglen-e1340030143750
Dødsenglen – Sara Blædel

Forlaget People´s Press

” Dødsenglen – et flere hundrede år gammelt og meget kostbart glasikon – har været i den stenrige familie Sachs-Smiths eje i generationer, men altid som en velbevaret hemmelighed. Derfor kommer det som et chok, da det en dag pludselig er væk, og bedre bliver det ikke, da politiet kan meddele familien, at morens død nogle måneder tidligere ikke var selvmord, men nu efterforskes som en drabssag.

Samtidig er Louise Rick fra drabsafdelingen på Københavns Politigård blevet involveret i en sag om en kvinde, der er meldt savnet under en rejse til Solkysten. En af politiets teorier er, at hun har ønsket at begynde et nyt liv, men da en kendt filminstruktør kort efter forsvinder sporløst i samme område, er Louise ikke længere i tvivl: De to kvinder er blevet bortført eller dræbt.

Da sagen om Dødsenglen optrappes med en gidseltagning, bliver Louise inddraget, og mens det langsomt går op for hende, hvordan Sachs-Smith-historien hænger sammen, finder hun samtidig et afgørende spor i forsvindings-sagen. Til hendes overraskelse viser det sig, at de to sager er for bundet, og at sandheden om den ene afslører sandheden om den anden. “

Forlaget People´s Press


Hævnens gudinde

Louise Rick 5
(2009)

haevnens-gudinde
Hævnens gudinde – Sara Blædel

” Midt i afhøringen af enken efter en ung mand med rockerrelationer, bliver kriminalassistent Louise Rick ringet op af sin plejesøn, Jonas: En klassefest er endt i vold, fordi en flok rødder er trængt ind for at få fat i sprut og værdier.
Den 12-årige Signe vil løbe efter hjælp, men da Louise når frem, er der sket en tragisk ulykke. Signe er løbet ud foran en bil, og senere samme nat dør hun af sine kvæstelser.

For Signes mor forsvinder meningen med livet, da hun mister sit eneste barn. Men er hun ikke bare opfyldt af sorg, men også af ønsket om hævn? En mordbrand giver sagen højeste prioritet hos politiet, sporene fører i flere retninger, men efter et uventet tip fra veninden Camilla Lind forstår Louise, at ikke alle fortæller hele sandheden. “

Forlaget People´s Press


Aldrig mere fri

Louise Rick 4
(2008)

aldrig-mere-fri
Aldrig mere fri – Sara Blædel

” En sen nat bliver en kvinde fundet myrdet inde i en gård i Skelbækgade på Vesterbro. Gerningsstedet er meget blodigt, for hun har fået halsen skåret over på en ualmindelig brutal måde. Politiassistent Louise Rick er i gang med at efterforske sagen, da hun bliver ringet op af sin veninde Camilla Lind, der er kriminalreporter på Morgenavisen. Hun vil høre, om der er nyt i drabssagen. Camilla Lind er samtidig dybt rystet over at hendes 10-årige søn samme morgen har fundet et efterladt spædbarn på vej til skole.

Alle spor i sagen fra Skelbækgade peger mod det københavnske prostitutionsmiljø, men da der sker endnu et brutalt mord står det klart, at der er fremmede folk involverede. De viser sig at være uhyre grusomme i deres udnyttelse og afstraffelse af andre mennesker, hvis det kan gavne deres egen meget lukrative forretning.

Sara Blædel har tidligere udgivet Grønt støv, Kald mig Prinsesse og Kun ét liv i serien om politiassistent Louise Rick fra Drabsafdelingen på Københavns Politigård. Serien er solgt til udgivelse i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Aldrig mere fri er fjerde bind i serien om Louise Rick.”

Forlaget People´s Press


Kun et liv

Louise Rick 3
(2007)

kun-et-liv
Kun et liv – Sara Blædel

“En tidlig morgen får en lystfisker øje på et kvindelig i vandet ud for Tuse Næs. Da liget er bjerget, bliver Holbæk Politi enige om at tilkalde Rejseholdet, for ikke bare har afdøde en flise bundet om livet, så der med sikkerhed er tale om drab, men det viser sig også at være en ung pige af anden etnisk afstamning. Da Louise Rick, kriminalassistent i Drabsafdelingen på Københavns Politigård, samme morgen møder på arbejde, får hun besked på straks at køre til Holbæk. Hun er indtil videre udlånt til Rejseholdet i en sag, som viser sig at handle om store følelser og knuste drømme og om splittelsen mellem to kulturer.”

Forlaget People´s Press


Kald mig prinsesse

Louise Rick 2
(2005)

Kald-mig-prinsesse
Kald mig prinsesse – Sara Blædel

“Drabsafdelingen på Københavns Politigård modtager en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde. Kriminalassistent Louise Rick sættes på sagen, og snart viser det sig, at opklaringsarbejdet bliver mere kompliceret end ventet. Kvinden er nemlig blevet voldtaget af en mand, hun har mødt på en datingsite på internettet, og den identitet, han har opgivet er falsk.

En gennemgang af uopklarede voldtægtssager afslører flere med et tilsvarende mønster, og da en ung kvinde kort efter findes kvalt i forbindelse med endnu en voldtægt, sættes alle ressourcer i afdelingen ind på at finde den serieforbryder, der opererer i ly af internettets anonymitet.

Men alle spor ender blindt, og det går op for Louise Rick, at de er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug, hvis de vil finde manden, inden der sker en ny forbrydelse. Derfor opretter hun selv en netdating-profil…”

Forlaget People´s Press


Grønt Støv

Louise Rick 1
(2004)

Groentstoev
Grønt støv – Sara Blædel

“Der bliver travlhed i Drabsafdelingen på Københavns Politigård, da der i samme weekend indløber melding om to mord. En ung pige findes kvalt i Østre Anlæg, og en journalist er blevet dræbt i gården bag Royal Hotel.

Kriminalassistent Louise Rick bliver koblet på sagen om den unge pige, men snart involveres hun også i opklaringen af det andet drab, da det viser sig, at hendes bedste veninde, Camilla Lind, som er kriminalreporter ved Morgenavisen, kendte den dræbte journalist og er opsat på at grave i sagen.

Louise prøver at afholde veninden fra at involvere sig i noget, der måske er større, end hun kan overskue, men Camilla er ikke typen, der lytter til gode råd, når hun kan lugte en god historie, og da hun kontaktes af folk fra narkomiljøet, tager sagen en dramatisk vending.”

Forlaget People´s Press


Læs mere om Sara Blædel her :

Forlaget People´s Press

Forfatterweb

Sara Blædels hjemmeside

Sara Blædel på Facebook

Køb hos Plusbog

Køb hos Saxo

Jussi Adler-Olsen

Jussi Adler-Olsen
Jussi Adler-Olsen

Jussi Adler-Olsen

Jussi Adler-Olsen er velnok den mest kendte danske krimiforfatter.

Hans serie om afdeling med kriminalkommisær Carl Mørck  som leder af afdeling Q bliver solgt over hele verden, og er filmatiseret med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen.

Serien om afdeling Q består af 8 titler.


Offer2117

Jussi Adler-Olsen | Offer2117
Jussi Adler-Olsen | Offer 2117

Afdeling Q 8
(2019)
” Vi elsker Assad, men ved vi egentlig, hvem han er, hvor han kommer fra og hvilke forfærdelige hemmeligheder, han tynges af?

I over ti år har den humoristiske krøltop arbejdet sammen med Carl Mørck og Rose. Han har demonstreret viden på de mest uventede områder, store sprogkundskaber og evnen til at pacificere en voldelig modstander på sekunder. Men hvorfor kan han alt det – og hvor har han al sin viden og erfaring fra?

I den ottende roman om Afdeling Q får vi de voldsomme svar – og sammen med Carl Mørck, Rose og Gordon kommer Assad på svære opgaver, mens uret tikker. “

Politikens Forlag


Selfies

Jussi Adler-Olsen | Selfies

Afdeling Q 7
(2017)

” Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Beviset for det modsatte ligger hos Rose, som er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået.

Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne?

Carl, Assad og Gordon står over for et puslespil af større dimensioner end nogensinde, alt imens deres kollega Rose er i store problemer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe? “

Politikens Forlag


Den grænseløse

Afdeling Q 6
(2014)

Den grænseløse
Jussi Adler-Olsen | Den grænseløse

” Midt i sin sædvanlige hårdt tilkæmpede morgenlur med benene på skrivebordet i kælderen på Politigården, får Carl Mørck, leder af Afdeling Q, en opringning fra en bornholmsk kollega.
“Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig, men måske har du lidt tid til at høre på mig.” Men Carl er afvisende, da han bliver klar over, at han er ved at blive prakket en ny sag på, og så bliver røret i den anden ende lige så stille lagt på. Kun få timer efter er konsekvenserne fuldstændig uforudsigelige og Carls egenrådige assistent Rose mere rasende end normalt.
Hårdt presset fører han Afdeling Q ind i en sytten år gammel og ekstremt tragisk sag om en ung, livsglad kvinde, der forsvandt fra sin højskole og blev fundet hængende dræbt i et træ.
Den særdeles jordbundne Carl står nu foran en besværlig og mystisk efterforskning, alt imens en dygtig manipulator med jernvilje beskytter sig selv og sine med alle tilgængelige midler og ikke lader nogen eller noget komme i vejen.
Undervejs og i kompromisløse, alternative miljøer bliver Rose, Assad, Carl og den nytilkomne Gordon udfordret på alle tænkelige måder, og gamle sager og hemmeligheder truer med at vælte firkløveret omkuld. “

Politikens Forlag


Marco-effekten

Afdeling Q 5
(2012)

Bestsellerlisten.dk_Marco_Effekten_af_Jussi_Adler-Olsen1
Jussi Adler-Olsen | Marco effekten

” 15-årige Marco har gennem hele sin opvækst været underlagt sin farbror Zolas uindskrænkede magt i den klan, hvor han tvinges til et slaveagtigt og kriminelt liv. Da han opdager, at Zola vil udsætte ham for bestialsk lemlæstelse for at øge hans indtjeningsmuligheder og for bedre at kunne styre ham, præsterer Marco det nærmest umulige: at flygte fra klanens jerngreb. En kort tid ser tilværelsen ud til at lysne for Marco, som klarer sig ved hjælp af sit kvikke hoved, sine særlige evner og en stærk overlevelsesvilje. Men da han tilfældigt falder over en uhyggelig hemmelighed, som Zola og klanen med alle midler vil forhindre kommer frem, tvinges Marco ind i en desperat kamp for sit liv.

Skal Marco bruge sin viden til at få gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han involvere politiet? Kan han bevise noget?

Hvad Marco ikke ved er, at det ikke kun er familien, der ønsker ham slået ihjel. Det bliver imidlertid tydeligt for Carl, Assad og Rose, der langsomt hvirvles ind i sagen, som trækker dødsensfarlige tråde til korruption i bankverdenen, svindel på ministerielt plan – og langt ud i Afrikas jungle.

Carl kan ikke glemme Marcos brændende blik, og han rystes af de uanede kræfter, der er i spil omkring denne unge dreng.

Er opgaven denne gang større, end Afdeling Q kan kapere? “

Politikens Forlag


Journal 64

Afdeling Q 4
(2010)

Journal 64
Jussi Adler-Olsen | Journal 64

” Misbrug, tvang og svigt var hverdagskost på den lille ø, hvortil danske kvinder blev deporteret og overladt til deres oppasseres forgodtbefindende.

Da Rita Nielsen betrådte øen første gang, kunne ingen vide, at hun ville blive impliceret i et drama, der 55 år senere skulle føre til Afdeling Q’s hidtil mest komplicerede sag.

Et overfald på Vesterbro får Carl Mørcks assistent Rose til at se nærmere på den henlagte politirapport om en luders sporløse forsvinden. Rose presser Carl og Assad til at genåbne sagen, og snart går det op for dem, at den blot er en lille flig af noget større, som handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, der havde deres udspring for mere end et halvt århundrede siden, men som tilsyneladende stadig finder sted.

Opklaringen tærer på Carl, ikke mindst fordi Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl tror, han ved, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og koldblodig spiller sig på banen.

Journal 64 er fjerde bind i Jussi Adler-Olsens populære serie om Afdeling Q. Bogen blev i 2011 hædret med De Gyldne Laurbær. “

Politikens Forlag


Flaskepost fra P

Afdeling Q 3
(2009)

Flaskepost fra P
Jussi Adler-Olsen | Flaskepost fra P

” I Skotlands yderste ende, helt oppe på politistationen i Wick, havde en ridset flaske stået i ganske, ganske lang tid. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni. Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP mon kunne betyde.

Da vicepolitikommissær Carl Mørck får overdraget flaskeposten, tror han, at den er resultatet af grove drengestreger. Men da han og hans assistent Assad afkoder mere af brevet, forstår de, at to store drenge blev bortført i 90’erne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn, man har fået fra dem.

Men hvem er drengene? Hvorfor er de aldrig meldt savnet? Og hvad er der sket med dem?

Carl og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende og følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem, at kidnapperen stadig er aktiv. “

Politikens Forlag


Fasandræberne

Afdeling Q 2
(2008)

Fasandræberne
Jussi Adler-Olsen | Fasandræberne

” I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af Danmarks mest velhavende familier. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte ti år senere tilstår, at han stod bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Mappen med sagens akter lander på skrivebordet foran Carl Mørck, der er leder af politiets Afdeling Q. Carl Mørck er overbevist om, at det må være en fejl, men da han alligevel begynder at grave lidt i materialet, opdager han, at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck at efterforske en sag, der trækker spor fra den usle posedame Kimmie til tre af landets mest magtfulde mænd, som leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, der kan knuse dem.  Klapjagten er begyndt! “

Politikens Forlag


Kvinden i buret

Afdeling Q 1
(2007)

Kvinde i buret
Jussi Adler-Olsen | Kvinden i buret

“En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne gætter på alt fra mord og kidnapning til en frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.

Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ’sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den. “

Politikens Forlag


Læs mere om Jussi Adler-Olsen her :

Politikens Forlag

Forfatterweb

Køb hos Plusbog

Køb hos Saxo