Stefan Ahnhem

Stefan Ahnhem
Stefan Ahnhem

Stefan Ahnhem

Svensk manuskript- og krimiforfatter (f. 1966).
Forfatter til fire krimier om efterforskeren Fabian Risk fra Helsingborg.


Motiv X

Fabian Risk 4
(2018)

Stefan Ahnhem | Motiv X
Stefan Ahnhem | Motiv X

“Et mord med racistiske undertoner sætter gang i et større efterforskningsarbejde hos politiet i Helsingborg. Datteren Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian Risk er travlt optaget af at bringe sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver brutalt myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde. Han og kollegerne hos Helsingborg politi kastes ud i en kamp mod tiden og en presset jagt på gerningsmændene. Samtidig kommer Fabian i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig; information, der giver Fabian viden om forhold på stationen, der kan få fatale professionelle og personlige konsekvenser for alle.”

Lindhardt & Ringhof


Atten grader minus

Stefan Ahnhem | Atten grader minus

Fabian Risk 3
(2017)

“Hvor meget af et menneskes liv kan man stjæle? En bil kører ud over kajkanten i Helsingborgs havn efter en heftig biljagt. Alt peger på, at der er tale om en ulykke, men da føreren obduceres, viser det sig, at han har været død i to måneder. Og har været frosset ned. Fabian Risk og hans team hos Helsingborg politi kæmper mod tiden i en sag, hvor intet er, som de tror. Hvis ikke de handler hurtigt, vil endnu et offer ende i fryseren.”

Lindhardt & Ringhof


Den niende grav

Fabian Risk 2
(2015)

Stefan Ahnhem | Den niende grav
Stefan Ahnhem | Den niende grav

“Den svenske justitsminister forlader rigsdagen efter en hård debat. Han benytter bagudgangen for at undgå den ventende presse, men han når aldrig frem til sin bil, der står og venter på ham et stykke væk. Han synes at være forsvundet op i den blå luft, midt i magtens centrum. 

Dette sker et halvt år inden begivenhederne i ‘Offer uden ansigt’ fandt sted og i ugerne op til jul. Sneen og kulden holder både Stockholm og København i et jerngreb, da Fabian Risk kaldes ind for i al hemmelighed at udrede omstændighederne bag justitsministerens forsvinden. Officielt er sagen stadig Säpos ansvar, men ligesom Fabian og hans højgravide kollega Malin Rehnberg famler også Säpo i blinde. Snart viser det sig, at tingene langt fra er, som de burde være, og at stærke interesser arbejder på, at sandheden ikke skal komme frem. 

Samtidig bliver en kendt dansk tv-journalists hustru fundet brutalt myrdet i sit hjem nord for København. Dunja Hougaard fra Københavns Politis Drabsafdeling leder udforskningen, som fører hende over sundet til Sverige. 

‘Den niende grav’ er en fornemt konstrueret krimi, hvor Stefan Ahnhem fortæller historien bag Fabian Risks beslutning om at forlade Stockholm og flytte tilbage til Helsingborg. Fabian og Dunja krydser hinandens spor i et vinterkoldt Skandinavien og trækkes dybere og dybere ind i en konspiration, der viser sig at være langt værre, end de nogensinde havde forestillet sig.”

Lindhardt & Ringhof


Offer uden ansigt

Fabian Risk 1
(2014)

Stefan Ahnhem | Offer uden ansigt
Stefan Ahnhem | Offer uden ansigt

“Fabian Risk er 43 år og arbejder i politiet. To af hans kolleger blev dræbt under efterforskingen af en kompliceret sag, og Risk beslutter at forlade Stockholm og begynde på en frisk i sin fødeby Helsingborg.

Risk kommer til Helsingborg sammen med sin hustru og sine to børn midt i en smeltende varm juli, og det er meningen, at Risk skal starte sit nye liv med en seks uger lang sommerferie, inden han tiltræder som efterforsker på stationen i Helsingborg. Men allerede efter nogle få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef, Astrid Tuvesson, angående et brutalt mord. Liget af Jørgen Pålsson, som er Risks gamle klassekammerat, er blevet fundet – han er blevet brutalt myrdet og har fået begge hænder skåret af. 
Der går ikke længe, før flere lig af tidligere klassekammerater dukker op, og Risk befinder sig meget hurtigt i en alvorlig sag, hvis opklaring bliver en kamp mod tiden. Og hvor han i høj grad selv kan komme til at spille en rolle …

OFFER UDEN ANSIGT er historien om, hvordan det at blive ignoreret og overset, hvordan følelsen af ikke at høre til noget sted i verden, kan skade et menneske så alvorligt og ødelæggende, at man ophører med at være menneske. Det er også historien om den ultimative hævn og driften efter ikke at forsvinde ind i glemslen – selv længe efter døden.”

Lindhardt & Ringhof


Læs mere om Stefan Ahnhem :

Lindhardt & Ringhof

Stefan Anhem på Facebook

Køb hos Plusbog

Køb hos Saxo.com