Øbro & Tornbjerg

Øbro & Tornbjerg

Øbro og Tornbjerg
Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg

Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg

Det danske krimiægtepar Jeanette Øbro (f. 1969) og Ole Tornbjerg (f. 1967) debuterede i 2010 med deres krimiserie om kriminalpsykologen Katrine Wraa.
De har indtil nu skrevet seks bøger i serien.


De ustraffede

Katrine Wraa 6
(2018)

Øbro & Tornbjerg | De ustraffede
Øbro & Tornbjerg | De ustraffede

“En mand bliver fundet hængt på Kalvebod Fælled på Amager. Det ligner umiddelbart et selvmord, men retsmedicinerne finder tegn på, at manden er blevet bedøvet før hængningen. Katrine Wraa er i gang med at undersøge, hvorfor der falder meget få domme i voldtægtssager, da hun opdager en forbindelse til den hængte mand – og til en række andre sager, hvor mænd, der tidligere har været sigtet for voldtægt, er blevet fundet døde under mystiske omstændigheder. Sammen med resten af efterforskningsteamet jagter Katrine gerningspersonerne, der tilsyneladende har lagt en strategi for den mission, de er ude på. “

Politikens Forlag


Pigen og vogteren

Katrine Wraa 5
(2016)

Øbro & Tornbjerg | Pigen og vogteren
Øbro & Tornbjerg | Pigen og vogteren

” Jeg ser alting, og jeg vogter altid over dig. Hvis jeg fejler, kan det koste os begge livet.

Psykoterapeuten Alice Milford, der er en af de skarpeste kritikere af medicinalbranchens tætte favntag med psykiatrien, findes død i sit hus på Frederiksberg. Hun er blevet slået ned med en lerbuste, som er lavet af hendes datter. Umiddelbart efter fundet af den døde kvinde fortæller et vidne, at hun har hørt en lille pige i huset græde og råbe: ”Jeg vil gerne hjem nu. Jeg lover, at jeg ikke siger det til nogen”.

Kriminalpsykologen Katrine Wraa, som kæmper med at få hverdagen til at fungere efter et voldsomt personligt tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og gamle klienthistorier, afdækker terapeutens komplicerede privatliv og begynder at grave i hvem der kan have haft interesse i at bremse den udvikling, som Alice Milford var med til at sætte i gang: at flere og flere fravælger psykofarmaka til fordel for terapi.

Det viser sig hurtigt, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være. “

Politikens Forlag


Det norske job

Katrine Wraa 4
(2014)

Øbro & Tornbjerg | Det norske job
Øbro & Tornbjerg | Det norske job

” Kriminalpsykologen Katrine Wraa venter sit første barn sammen med efterforskeren Jens Høgh. Hun er lige vendt tilbage fra sin suspendering, da der kommer efterretninger om, at en undsluppen dansk drabsmand og smugler, Jim Hellberg, er blevet set i Caribien.

For Katrine er Jim Hellberg ikke en hvilken som helst gangster. Han er skyld i, at hun måtte slå en mand ihjel i selvforsvar, da hun var med til at afsløre den kriminelle organisation, som Hellberg stod i spidsen for.

Jim Hellberg er flygtet til paradis: Seagrape Island, en lille ø i De Britiske Jomfruøer i Caribien. Men han savner sin seksårige søn, Lukas, og han ved ikke, om han nogensinde vil få ham at se igen.

Jorden brænder under ham, fordi en orkan har ødelagt det strandhotel, han har bygget, og politiet har beslaglagt hans pengereserver.

En dag ankommer en forførende norsk skibsrederdatter, og en ide, der involverer en brutal colombiansk narkohandler, tager form i Jim Hellbergs hoved. Men intet går som planlagt, og snart er Lukas i hænderne på colombianerne, der arbejder ud fra mottoet “tillid er godt, men et gidsel er bedre”.

Det amerikanske narkopoliti jagter colombianeren, Jens Høgh jagter Hellberg, Katrine leder desperat efter Lukas, og britisk politi ønsker dem alle hen, hvor kokabladene gror.

En international magtkamp i krigen mod narko, og en ondskab, der synes at være af en anden verden, tørner sammen med jagten efter en forsvunden lille dreng og en gangster, der (måske) ønsker at blive et bedre menneske. “

Politikens Forlag


Evas sidste nat

Katrine Wraa 3
(2013)

Øbro & Tornbjerg | Evas sidste nat
Øbro & Tornbjerg | Evas sidste nat

” En ung kvinde bliver skudt i en trappeopgang i Sankt Petersborg. Sammen med den kompromisløse danske journalist Jakob Wilder var hun midt i arbejdet med en afslørende dokumentarfilm, der skulle give genlyd fra København til Kreml. Wilder ved, at han for både hendes og sandhedens skyld må gøre filmen færdig alene.
 
Da Wilder kommer i besiddelse af et gammelt foto, tager begivenhederne en uventet retning. Billedet er taget i Leningrad i 1972 og viser profileringseksperten Katrine Wraas mor, Eva, i selskab med tre mænd. Den ene er i dag skrupelløs forretningsmand med mere end tætte forbindelser til den russiske præsident. Den anden er siden blevet dansk energiminister. Den tredje er ukendt og står med armen om Eva. 

Katrine Wraa er på dette tidspunkt suspenderet fra sit job i politiet og er stadig rystet efter nyheden om, at hendes far ikke er hendes biologiske far. Nu kaster hun sig sammen med Jakob Wilder ud i den mest personlige efterforskning i sit liv. Jagten på sandheden om sine forældre. Den bliver ikke det eneste, hun finder. “

Politikens Forlag


Djævelens ansigt

Katrine Wraa 2
(2011)

Øbro & Tornbjerg | Djævlens ansigt
Øbro & Tornbjerg | Djævlens ansigt

” Han er en helt almindelig mand. Tror du. Men det kan koste dig livet, hvis du ser hans sande ansigt.Det forkullede lig af en kvinde bliver fundet i en afbrændt bil i København og til alles gru viser det sig, at kvinden ikke var død, da bilen brød i brand. Drabsefterforskningen sender psykologen og profileringseksperten Katrine Wraa ud på en sag, sammen med makkeren Jens Høgh, hvor hun møder kreative gangstere, mennesker der vil gøre alt for at skjule fortiden og parallelverdener med deres helt egne regler og logik.Katrine Wraa får i sit private liv en meget overraskende viden, der kommer til at vende op og ned på hendes liv. “

Politiken Forlag


Skrig under vand

(2010)
Katrine Wraa 1

Øbro & Tornbjerg | Skrig under vand

Katrine Wraa er uddannet psykolog og profileringsekspert i England. Efter at have arbejdet for engelsk politi i en årrække bliver hun hentet hjem til Danmark og ansat i Drabsafdelingen i København. Hun får hurtigt sin sag for, da hun sammen med sin nye makker, Jens Høgh, skal opklare det brutale drab på en fødselslæge, der er blevet stukket ned i sin forhave.

Mistanken samler sig om en tjetjensk flygtning, hvis kone dødeunder en fødsel, som lægen var ansvarlig for, om fødselslægens enke, der viser sig at rumme dybe hemmeligheder, og om lægens hemmelige elskerinde.

I løbet af nogle få sindsoprivende vinterdage bliver Katrine Wraa konfronteret med sin egen værste angst, da det viser sig, at morderen er en skruppelløs psykopat, der pludselig er kommet alt for tæt på. “

Politikens Forlag


Læs mere om Øbro & Tornbjerg

Politikens Forlag

Øbro & Tornbjergs hjemmeside

Øbro & Tornberg på Facebook

Køb hos Plusbog

Køb hos Saxo