Bernard Minier
Fransk bestseller-forfatter (født 1960). Ny krimiforfatter i dansk sammenhæng. Hans to første bøger om politikommissær Martin Servaz nu er oversat til dansk.
Cirklen
Martin Servaz 2
(2018)
“I universitetsbyen Marsac bliver en lærer fundet brutalt myrdet i sit hjem en regnfuld nattetime. I husets pool flyder en masse dukker rundt i vandet, og på kanten sidder en ung mand, som hævder, at han intet kan huske. Er han den skyldige? Politikommissær Martin Servaz bliver sat på sagen og modtager en kryptisk e-mail, der antyder, at den undslupne seriemorder Julian Hirtmann er tilbage – og måske er lidt for tæt på. Er det bare en tilfældighed, at Servaz selv har studeret i Marsac og hans datter nu går i skole i byen? Efterforskningen tager en personlig og meget farlig drejning, i takt med at Servaz sammen med sine kolleger Esperandieu og Irene Ziegler graver i sagen, som gemmer på gamle ritualer, hemmeligheder og fortidssynder.”
Forlaget Lindhardt og Ringhof
Iskold Død
Martin Servaz 1
(2016)
“I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjerglandskab folder en mørk historie om hævn sig ud.
I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kraftstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af.
Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtig klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan ikke være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord …”
Forlaget Lindhardt og Ringhof
Læs mere her :